Værdigrundlag

Vores værdigrundlag bygger på ønsket om at skabe lige læringsmuligheder for alle.

Værdiord:

  • Loyalitet
  • Faglighed
  • Rummelighed
  • Nærvær

Hos os er det betydningsfuldt

  • At alle børn og voksne oplever sig som deltagende i og værdifulde for fællesskabet
  • At både børn og voksne gør plads for forskellighed og optræder respektfuldt, hjælpsomt og anerkendende overfor hinanden
  • At skabe et legende og lærende miljø, hvor både selvforvaltede og voksenstyrede aktiviteter danner udgangspunkt for læring, udvikling, glæde og fællesskab
  • At skabe rammer, som muliggør udfordringer og fordybelse i lærende/kreative processer/aktiviteter
  • At inddrage børnene i de daglige opgaver og støtte dem frem mod selvhjulpenhed
  • At skabe en struktur der sikrer kendskab til mangfoldighed, som derved danner grundlag for at kunne begå sig i forskellige arenaer
  • At børnene har indflydelse og inviteres til at være med til at byde ind med de ønsker og behov de har i hverdagen

Værdierne giver sig udtryk i kulturen

Vi lever værdierne i Hallandsgården, som er gældende for såvel det pædagogiske arbejde med børnene som for de ansattes tilgang til arbejdet og indbyrdes relationer.
Vi tager udgangspunkt i børnenes ideer, tanker og behov, arbejder med børns spor, dokumentation og synliggørelse af børnenes hverdag og prioriterer leg og læring højt.

I Hallandsgården vægter vi lige mulighed for læring og udvikling, hvor vi tilgodeser det enkelte barns behov.
I gennem vores inkluderende og anerkendende pædagogik, tilstræber vi at Hallandsgården bliver børnenes øveplads, hvor der er plads til forskelligheder og meningsfulde fællesskaber.

I Hallandsgården vægter vi tydelighed i vores pædagogiske arbejde – Gennem fælles sprog og fælles metode, til leg og læring og fællesskab.

I Hallandsgården er høj faglighed en kvalitet der vægtes højt gennem pædagogisk planlægning, der udmunder i vores genkendelige struktur. Årsplan, månedsplan, nyhedsbrev, dagbog og billeddokumentation. Denne struktur udmunder sig i forudsigelighed for børn, forældre og personaler.

I Hallandsgården er arbejdsglæde høj faglighed.
Vi har forskellige kompetencer, hvilket sætter os i stand til at etablere en tidlig indsats, samt et målrettet pædagogisk arbejde i samarbejde med forældre.

Ved åbenhed og imødekommenhed får vi kendskab til alle brugere af Hallandsgården.

Da Hallandsgården er en daginstitution i løbende udvikling, ønsker vi forståelse og imødekommenhed over for foranderlighed.

Vi vægter et forpligtende forældresamarbejde højt, hvor respektfuld kommunikation er en bærende værdi.

Vi har en forventning om at brugere og personale er loyale over for Hallandsgården og Hallandsgårdens værdier.